Menu

Guld og sølv ved FM i minitennis

image
10. april 2016 kl. 19:34

Søndag den 10. april blev der afviklet FM i minitennis i Vester Skerninge hallen. Stævnet var samtidig årets sidste på FTU´s Minitennis Tour 2015/16.

Lad os sige det med det samme - det blev en god dag for LIF spillerne. 3 x guld og 1 x sølv blev udbyttet !!!

Marius var til start i U12, Mette og Heidi i dame motion, Jonas i herre turnering, mens Jens og Per var til start i herre veteran. 

U12-rækken var desværre blevet ramt af et par afbud, så der måtte findes en alternativ plan. Marius og Alexander fra Vester Skerninge endte med at stå overfor hinanden i et finalespil, som Alexander fortjent vandt 3-0 i kampe. Den lokale dreng fra Vester Skerninge, der ligesom Marius spiller på "Team Fyn" tennisholdet, kunne således lade sig hylde som fynsmester. Marius kunne udover sølvmedaljen også glæde sig over den samlede sejr på FTU´s Minitennis Tour 2015/16, som kom i hus via 2. pladsen ved dagens stævne.  

Heidi og Mette startede med internt opgør. Det blev en overraskende stor sejr til Heidi på 6-0. Mettes spil blev dog bedre i de næste par pulje kampe. Hun spillede 3-3 mod Jordana fra Vester Skerninge, mens det blev til et ærgeligt 3-4 nederlag i den sidste puljekamp mod Ruth fra værtsklubben. Dermed endte Mette på en 4. plads. Heidi, der startede som lyn og torden i lokalopgøret, holdt hovedet koldt og fik hevet et par sejre hjem på 3-1 og 4-1 i de næste par puljekampe. Dermed endte hun øverst på podiet og kunne lade sig hylde som fynsmester i dame motion.

Jonas kæmpede sammen med 7 andre turneringspillere om titlen i turneringsrækken. Der blev spillet i 2 puljer med efterfølgende placeringskampe. Første kamp blev vundet af Jonas med 5-2 over Thomas Placatka fra Næsby. Tennisformand Michael Grube Andersen fra VST var næste modstander og på trods af en dårlig start blev det til en resultatmæssig sikker sejr på 5-1. Sidste puljemodstander var arbejdskollegaen Jacob Pedersen fra Munkebo/Svendborg. Kampen var en uskøn og rodet affære. Jonas vandt dog 3-1 og sikrede sig dermed puljesejren. I finalen stod den forsvarende 4 dobbelte fynsmester, Kim Birk fra TPI, på den anden side. Med 5-6 minutter igen stod der 0-2 på tavlen, men det lykkedes dog, via angrebsspil, at få udlignet til 2-2 kort før tid. Dermed skulle finalen afgøres i overtid. Jonas tog teten og fik tilkæmpet sig 2 match-bolde, men misbrugte dem begge. I stedet kunne Kim sikre sig sejren for 5. år i træk, men han overplacerede den gule skumbold på matchbolden. Jonas vandt de 2 næste bolde og kunne dermed hente dagens 2. FM-titel hjem til LIF. Nr. 3 i rækken blev Henrik Pedersen fra Munkebo. 

LIF´s tennisformand Jens Dahl Hansen var favorit til at genvinde fynsmesterskabet hos veteranspillerne. Den hurtige LIF-spiller var dog også rimelig sikker i sine kampe. Han vandt lokalopgøret med Per med 5-1, mens Preben Silva fra VST og Bent Jessen fra Nyborg begge blev besejret med 5-2. Jens levede dermed flot op til favoritværdigheden og kunne hjemtage den 3. guldmedalje ved mesterskaberne. Per havde som alderspræsident på 74 år svære betingelser mod de yngre veteraner, men kæmpede flot i alle kampe. Bent fra Nyborg, som ofte træner med LIF spillerne i langeskovhallen, blev nr. 3 i puljen. 

Tennisudvalget ønsker alle spillerne tillykke med dagens flotte præstationer :-)

 

 

 

 

 

Luk