Menu

1. runde i FTU holdturneringerne

image
16. maj 2016 kl. 15:54
LIF Nyhed: Referater fra 1. runde i FTU-holdtuneringerne

Herre fynsserie: Rudkøbing – LIF

LIF´s bedste herrespillere gæstede 2. pinsedag Rudkøbing i årets første holdkamp i fynsserien. Selvom omgivelserne var smukke, så drillede vinden spillerne utroligt meget – det føltes faktisk som om, vindhastigheden var på niveau 12 på beaufort-skalaen (orkan).

LIF´s udvalgte til dagens dyst var Ulrik, Jonas, Henrik og Peer. Peer er kommet fra Fr. Bøge og fik debut på førsteholdet i dagens match, da Carsten var forhindret. Søren, der spillede fast 2. single sidste år, er stoppet på grund af dårligt knæ. Så holdet var lidt svækket til dagens kamp, men Peer gjorde en super flot indsats i sin debut.

Ulrik kom sikkert fra land og havde inden der var spillet en halv time lukket første sæt med 6-0. I andet sæt kom Jens Fra Rudkøbing bedre med i kampen, men spænding var der aldrig. 6-2 blev resultatet. Jonas kom også fint var start i blæsevejret og kom hurtigt på 4-1, men så begyndte blæsten og sikkerheden i slagene at drille. Henrik fra Rudkøbing kom på 5-5 inden Jonas fik lukket 1. sæt til 7-5. I 2. sæt hev Jonas lidt bedre spil frem og fik presset modstanderen til en del fejl, så sættet kunne lukkes 6-1.

På de andre baner var Henrik og Peer i aktion. Henrik var foran i det meste af 1. sæt, men endte alligevel med at smide sættet 5-7. Kom heldigvis stærkt igen i 2. sæt, som blev vundet 6-2. I 3. sæt satte LIF spilleren trumf på og vandt 6-0 over Martin fra Rudkøbing. Peer havde også problemer i 4. singlen mod den erfarne Bettina fra Rudkøbing, der stadig holder er flot højt niveau. Peer vandt ganske vist 1. sæt 6-3, men tabte 2.sæt med samme cifre. I 3. sæt satte Peer lidt mere pres på og det resulterede i flere fejl fra modstanderens side. Sættet blev lukket 6-3.

Dermed var LIF oppe 4-0 inden de 2 herredoubler. Ulrik og Peer tog sig af 1. doublen, mens Jonas og Henrik tog sig af 2. doublen.

Jonas og Henrik fik en forholdsvis let sejr på 6-1 6-1 over Martin/Bettina, hvor de især vandt mange bolde ved nettet. Ulrik og Peer var i større vanskeligheder i deres double. Specielt Peer skulle lige vende sig til det lidt hurtigere tempo i doublen. 1. sæt blev tabt 5-7 og LIF spillerne kom også bagud i 2. sæt inden spillet blev bedre. Peer fik bedre fat i spilrytmen og løftede sit niveau meget. Ulrik var som altid skarp i doublen og med fint spil fra begge spillere hev de sættet hjem med 6-3. Match-tiebreak skulle dermed afgøre dagens sidste kamp. LIF spillerne fik en god start og bragte sig på 4-0 inden Rudkøbing kom på tavlen. Peer fortsatte sig gode spil og afgjorde flere vigtige bolde i match-tiebreaken. Sættet blev hevet hjem med 10-7 og dermed kunne LIF notere sig en vigtig 6-0 sejr på udebane over Rudkøbing.

Næste weekend venter en af rækkens absolutte oprykningsfavoritter i form af Svendborg. Svendborg er sammen med TPI og TCO årets favoritter i fynsserien, der i år ser ud til at være væsentlig stærkere end sidste år. Langeskov, Rudkøbing og Vester Skerninge er udset til at skulle kæmpe om de nederste pladser i rækken, men med dagens sejr har LIF allerede frigjort sig lidt fra bundpladserne.  

 

Herre serie 1: LIF - Faaborg

Serie 1 holdet var i dag oppe imod Faaborg - en af favoritterne i rækken. Det blev en kamp, hvor hjemmeholdet fra LIF, ikke fik mange ben til jorden i flere af singlekampene.

Thomas fik klø af Dennis Jacobsen i 1.singlen ligesom Jens og Simon ikke hev mange partier hjem i 3. og 4. singlen. Robert, der er i dag gjorde sin debut for LIF, fik vundet et sæt i 2. singlen mod Søren Pedersen og var tillige tæt på at nappe 1.sæt i tie-break, men måtte til sidst strække våben.

I doublerne var spillerne bedre med, men begge kampe gik til til Faaborg, der dermed kunne rejse hjem til det sydfynske med en 6-0 sejr over LIF II. Forhåbentlig kommer LIF spillerne lidt mere op i gear i næste weekend. 

Næste weekend venter Stjernen - en kamp som LIF II helt sikkert vil have bedre chancer i.

 

U12 drenge: Fr. Bøge - LIF/Ringe

U12 drenge kom godt fra start i dagens tenniskamp mod Fr. Bøge. Holdfællesskabet mellem Langeskov og Ringe startede flot op med en 3-0 sejr på udebane.

Rasmus var ude i en virkelig tæt kamp, der først blev afgjort i matchtiebreak. Nede 8-9 i matchtiebreaken holdt Rasmus hovedet koldt og tog de næste 3 bolde i træk :-)
Marius havde lidt lettere spil i sin single. Doublen vandt drengene forholdsvis sikkert.

Næste weekend skal drengene igen til Odense - denne gang er det et stærkt TCO hold som venter.

 

Herre motion: LIF - Stjernen II

Alderspræsidenterne Peer og John kæmpede flot mod Stjernen i årets første holdkamp i herre motion. Peer vandt sin 1. singlen, mens John var utrolig tæt på i 2. singlen. Doublen tabte de "gamle" desværre også, men efter en særdeles fin indsats, der lover godt for sæsonen. 

 

Dame motion: LIF - Fr. Bøge

Mette og Heidi var oppe imod et par stærke Fr. Bøge spillere i årets første holdkamp. Der var stort niveau-forskel på holdene, men pigerne kæmpede bravt. Doublen blev tabt med 0 og 2, men mange af partierne var helt lige. Singlerne blev desværre også tabt, så kampen endte med et 0-3 nederlag.

 

Dame motionsdoubler: Munkebo - LIF

Solveig, Helle, Lone og Tina gæstede Munkebo torsdag aften. I dame motionsdoublerne spilles der 2 x 1 times double, hvor hvert hold stiller med 2 doublehold. Årets første kamp i rækken endte med 30 partier til Munkebo, mens LIF vandt 27. Om kampen således endte 2-2 eller 3-1 til Munkebo er stadig uvis, da resultatsystemet hos DTF har drillet i weekenden og det officielle resultatet derfor endnu ikke er indberettet.