1438
 
Træner i L·I·F
Træner drømme
Forfølg dem her!
 
Støt L·I·F
Lotteri
Vind gavekort til Langeskov Centret
 
Mailingliste
Nyheder
Direkte i postkassen. Tilmeld dig her

Vi kan godt tillade os at være rigtig stolte - og det er vi

Klub Nyheder
15. januar 2012 - 22:02 af: John Jensen

Langeskov Idrætsforening var blandt ca. 100 fodboldklubber som var indstillet til nominering som årets fodboldklub på Fyn, og blandt de mange kandidater blev vi sammen med Båring IF og B1909 nomineret til titlen - men det blev Båring IF som løb med hæderen og de 25.000 kr. der fulgte med prisen.


.
Men en delt 2. plads er da heller ikke at kimse af, og vi kan være pavestolte over at der sidder en jury som udefra betragter det stykke arbejde vi udfører i klubben - bestyrelse, trænere, ledere, forældre og aktive i fællesskab, og som finder frem til at vi har fortjent en plads på podiet i fornemt selskab med store fynske idrætspersonligheder.
Det er ikke hverdagskost at LIFs formand og ungdomsformand drikker champagne med Jan Pytlich, Lars Krogh Jeppesen, Nicki Pedersen og mange mange flere store idrætsnavne, foran hele den Fynske verdenspresse og 5600 tilskuere i idrætshallen. Stort tillykke til os alle i LIF!

Sportslørdag er et rigtig godt arrangement, hvor man kan snuse lidt til mange andre spændende idrætsgrene og samtidig møde mange af dem, som er kommet helt til tops i deres idrætsgrene og som vi alle sammen sidder yderst på stolene og hepper på i tv og på diverse sportsarenaer. Det var der heldigvis mange fra Langeskov som benyttede lejligheden til, og vi kan kun anbefale at endnu flere møder op til næste år - det er ganske gratis, og der er masser af store oplevelser i vente.

Klub Fokus