U-10 - U-16 piger
11. december 2011 - 00:07 af: Rasmus Schriver
Weekenden den 4. december stod i jule-fodboldens tegn, da Langeskov IF's U-13 piger tog del i Fraugde GIF's årlige indendørsstævne - og de fremmødte spillere som såvel tilskuere gik ikke tomhændet hjem.
For med flot fodbold og en fantastisk holdindsats lykkedes det for pigerne fra Langeskov at tilkæmpe sig stævnets samlede fjerdeplads, samt en flot fjerdeplads i puljespillet.
U-13 pigerne stillede op med to top motiverede hold, som begge fik bevist, at også indendørsfodbold er noget de mestrer. Hertil skal det nævnes, at stævnet var det første i år for mange af spillerne.
Pigerne fik tilmed også budt stævnets vindere Varde op til dans og beviste, at holdånden ikke står til at knække. For trods et større nederlag, i en kamp hvor resultatet på forhånd var til at spå om, valgte pigerne, at gå uimponeret til opgaven, og gav de Jyske-teknikere fra Varde kamp til stregen.
Fra trænerteamet skal lyde en stor tak til forældre og alle andre, der valgte at spendere deres 2. søndag i advent på at udøve en fantastisk opbakning til pigerne. Lad det endelig blive en vanesag!
De største julehilsner skal lyde herfra:
Trænerteamet U-13-piger