1438

U-10 og U-11 pigerne

U-10 - U-16 piger
30. januar 2012 - 13:12 af: Jan Boye

Et af de store højdepunkter i fodboldåret hos LIF er naturligvis vores eget stævne i Langeskovhallerne. Alle børne- og ungdomsspillere i LIF ser frem til at boltre sig på hallernes gulve med den lille runde og i år var naturligvis ingen undtagelse for de håbefulde tøser fra U-10 og U-11.




Vi stillede i år flot med et hold fra U-10 og to hold fra U-11. Desværre var der ikke den store deltagelse i U-10 puljen hvor et af de få tilmeldte hold, Munkebo, måtte melde afbud pga. sygdom. Så resultatet var at der kun var to hold, nemlig LIF og SUB fra Ullerslev. Heldigvis besluttede vi at spille alligevel og det blev til tre kampe, hvor SUB trak det længste strå i alle kampene, men LIF var godt med og scorede blandt andet et super flot ''ballon-mål''. Efter kampene var der uddeling af præmier og pigerne fra LIF gik fra stævnet med godt humør og nogle flotte fodbolde.

Hos U-11 var der hele ti tilmeldte hold, så det blev afviklet med to puljer og en afsluttende finalepulje. LIF2 spillede i første pulje og vandt to flotte sejre i meget medrivende kampe, men måtte bøje sig for overmagten i to andre kampe, så resultatet blev en samlet 3. plads i puljen. Ingen tvivl om at LIF-pigerne var lidt skuffede, men samtidigt må man sige at det er super flot at spille næsten lige op med blandt andet 2 A-hold, som var meget dygtige. Samtidigt var LIFs hold ramt af afbud pga. sygdom og fik en af de dygtige piger skadet i en afgørende situation.
LIF1 spillede herefter deres pulje, som også var meget jævnbyrdig, men her var LIFs tøser lidt mere tilfredse efterfølgende, da det gennem flot spil lykkedes dem at kvalificere sig til finalepuljen.
I finalepuljen skulle der spilles fire kampe, hvor LIF tabte en, vandt en og spillede en uafgjort og blev samlet nr. 3 - afgjort på målscoren, hvor pigerne fra Langeskov kun var ET scoret mål ringere end nr. 2. Så det var virkelig på marginalerne. Men samtidig super flot.

Alt i alt en hyggelig dag i hallen - godt bakket op af forældre, søskende og bedsteforældre. Tak til alle.

Jan Plichta Boye, træner og pigekoordinator, LIF pigeafd.
U-10 - U-16 piger Nyt
Træningsweekend for U-15 piger og Dame senior
Snevejr, hagl, slud og blæsende regnvejr er ikke ligefrem det vejr man ...
En weekend i fodboldens tegn for U-13 pigerne
Brede smil, fodboldlystne piger og et hav af slik og flødeskum kan umi ...
U-10/U-11/U-12 pige træningsweekend
Med forårets komme mærker alle fodboldspillere lysten til at komme på ...


Ungdom Nyheder
Tilmelding til fodboldskole i Langeskov IF
Der er nu åbent for tilmelding til fodboldskolen er i uge 31.
Danske Bank Cup 2012
Danske Bank Cup 2012 blev afviklet i forgangne weekend. Med 98 tilmeld ...
Danske Bank Cup 2012 Program


Klub Nyheder
Kom til en hyggelig træner/leder grillaften
Fredag den 22. juni 2012 fra kl. 17:00 i klubhuset
Bierparty 2012
Salget til årets Bierparty er startet ude ved vores ambassadører og kø ...
Indlæg til klubbladet ''Kontakt''
LIFs klubblad "Kontakt" skal på gaden lige om lidt, og efterlyser gode ...
Festlig dag på Langeskov Stadion
Ved sæsondebuten søndag den 1. april havde sponsorudvalget inviteret a ...


Klub Fokus