| | Langeskov mødte overmagten Herre Senior 1 15. september 2011 - 21:15 af: Jan Matthiesen Langeskov IF tabte 0-5 til Randers FC i anden runde af pokalturneringen|Langeskov: Op mod 700 tilskuere på Langeskov Stadion er et sjældent syn. Men det er heller ikke i hver kamp, at modstanderen hedder Randers FC.
Foto: Chris Miller .
Langeskov IF stod onsdag aften over for Superliga-nedrykkerne i anden runde af pokalturneringen, og selv om de fynske spillere havde troet på, at de kunne skabe en overraskelse, så var de fuldstidsprofessionelle kronjyder for stor en mundfuld.
Randers FC vandt kampen 5-0, men Langeskov-spillerne tog hjem en stor oplevelse rigere.
- Det var sjovt at prøve sig selv af mod så gode spillere. Og så var det en fantastisk opbakning fra de mange tilskuere. Man følte sig lidt som stjerne for en aften, sagde LIF-målmand Peter Vestergaard, der blev kåret som kampens spiller.
Kilde: Fyens Stiftidende | |